Glasfarvning i historien og i dag

Lad os tage et kig på, hvordan glas blev farvet ved historiens begyndelse, og hvordan det gøres i dag. I hvilken fase af glasfremstillingsprocessen tilsættes farven, og hvilke almindelige og bizarre stoffer bruges til at farve glas?

Farve er den mest iøjnefaldende egenskab ved glas. Vi opfatter den før formen og endda før slibningen. Det kan også være en af de mest interessante og smukke egenskaber ved glas. Farven bestemmer nogle gange nytten af en glasgenstand, for eksempel når den beskytter indholdet mod UV-stråling, men den bestemmer næsten altid dens tiltrækningskraft og ønskværdighed. Lad os tage et kig på, hvordan glas blev farvet ved historiens begyndelse, og hvordan det gøres i dag. I hvilken fase af glasfremstillingsprocessen tilsættes farven, og hvilke almindelige og bizarre stoffer bruges til at farve glas.

Ved historiens begyndelse

Omkring 3500 f.Kr. begyndte produktionen af det første rigtige glas i Mesopotamien og det gamle Egypten. Nogle af de første farvede glasgenstande var perler og små beholdere. Disse tidlige glasmagere opdagede, at tilsætning af forskellige stoffer i den smeltede masse ændrede den resulterende farve. Så snart metoderne til at producere farvet glas blev opdaget, begyndte en eksplosion af eksperimenter. Målet var at finde stoffer, der ville skabe specifikke farver i glasset.

I det 8. århundrede nedskrev den persiske alkymist Abu Musa Jabir ibn Hayyan, ofte kendt blot som "Geber", dusinvis af opskrifter på produktion af glas i bestemte farver. Geber kaldes ofte for "kemiens fader", fordi han forstod, at metaloxider er en nøglekomponent for farvning af glas. (Du kan læse mere om glassets historie her.)

Glasmosaik (blyindfattet glas)

Religiøse organisationer var blandt dem, der tilbød incitamenter til de tidlige glasmagere. Glasmosaik blev en meget populær tilføjelse i kirker, moskeer, synagoger og andre vigtige bygninger for mere end 1000 år siden. Kunstnerne, der fremstillede disse kunstneriske vinduer, havde brug for et bredt udvalg af farver for at skabe en realistisk scene i glasmosaikken. Deres søgen efter en komplet farvepalet var et incitament til videre forskning og eksperimenter, hvilket førte til skabelsen af et enormt udvalg af farvet glas.

Hvordan farves glas i dag?

Hvert glasværk har sine egne traditioner og egne hemmelige opskrifter til at skabe et farveudvalg. Forvent ikke præcise opskrifter på specifikke nuancer, da hver glasmager vogter disse præcise opskrifter som en kostbar hemmelighed. Hvad vi dog kan afsløre for dig, er farvningsprocessen. Og der venter også kuriositeter, som brug af uranoxid eller farvning af glas med kokasse. Men mere om det senere.

Glasfarvningsprocessen

Glassets naturlige farve er grønlig. Derfor skal det affarves. Til dette formål bruges natriumnitrat eller mangandioxid. Når en farveløs blanding (hvilket er standarden) er blevet forberedt, kan man gå i gang.

Tørblanding

Selvom beskrivelsen, der følger, virker enkel, er den det bestemt ikke. Farvning af glas er præcisionsarbejde, og derfor er det vigtigt at måle, forberede og planlægge alt grundigt. Metaloxiderne, der bruges til at farve glas, opbevares i pulverform. Disse oxider tilsættes direkte i den tørre blanding af glasbatchen, og det hele går i blanderen. Blandingen skal være perfekt homogen, så man sparer ikke på blandingen.

I smelteovnen

Den perfekt kombinerede blanding læsses derefter ind i en enorm smelteovn og smeltes, indtil der dannes smeltet glas, hvorfra de kendte krystalprodukter derefter skabes.

Det skal matche

Ved hver farveblanding skal nuancen justeres for at matche hundrede procent. Ved glasværker af høj kvalitet er det ikke muligt, at individuelle partier af farve med samme navn afviger bare en halv tone. Derfor skabes først en "kontrolstav" ved hver blanding for at vurdere, om farven er blandet korrekt. Hvis farven ikke er blandet med absolut præcision, går hele partiet på 350 kg tabt, og det er ærgerligt.

Vi blander de tørre ingredienser, blander og smelter.

Beprøvede opskrifter

Glasfarver er et grundelement; eksperter hævder, at det er muligt at skabe en tilpasset farve, men hver farve skal gennemgå en kemisk udvikling og forskning, før den kan blandes. Dette tager lang tid, og på det tidspunkt, hvor en sådan udvikling finder sted, er farven måske ikke længere på mode. Derfor holder glasmagere sig til beprøvede glasfarver, opskrifter der er op til 160 år gamle, som overleveres fra generation til generation.

Glas som kamæleon

Farvet glas gennemgår endelig en slutkontrol under forskellige lysvariationer. Det ser helt anderledes ud under kunstigt lys og anderledes under naturligt lys. Tykkelsen på glasvæggen spiller også en rolle. Ved en tykkere væg virker farven mere koncentreret end ved et tyndvægget glas. Det er også nødvendigt at tage hensyn til, hvilken slibning der passer til hvilken farve, da ikke alle glasfarver er ideelle til slibning. Farver påvirker også glassets hårdhed. Kort sagt, farvning af glas er ikke hvad som helst, det er en hel videnskab. Derfor er det godt at holde sig til gamle og beprøvede formler.

Farvepalet

Opskriften på produktion af farvet glas indebærer normalt tilsætning af metaloxid til glasset, det ved vi allerede. Tabellen nedenfor viser nogle af metaloxiderne og de farver, de skaber. Listen inkluderer også mangandioxid og natriumnitrat. Dette er affarvningsmidler: materialer, der neutraliserer påvirkningen af farven fra urenheder i glasset. Tabellen bør kun ses som en guide, fordi, som vi allerede har sagt, de specifikke forbindelser og opskrifter holdes for sig selv af hver glasmager.

Dette er blot for at få en idé, der findes mange flere farver, såvel som forbindelser, der bruges.

Bland ikke farvning sammen med lakering

Selvom dette formentlig er tydeligt ved første øjekast, foretrækker vi at understrege det. Ikke alt farvet glas skabes af smeltet farvet glas. Der findes meget glas, som farves ved sprøjtning af farver, først efter at produktet er færdiggjort. For eksempel hele den populære kollektion Rainbow eller Plantica. Hos kvalitetsproducenter i Tjekkiet er disse farver permanente, holdbare og helt sikre; desuden ser det fantastisk ud, hvad synes du?

Kuriosa til slut

Atomglas

Vidste du, at der findes glas, som blev farvet med uran? Mere præcist med uranoxid, ofte med en blanding af jernoxid for at forstærke den grønlige farve. Du kan finde det under navne som uranglas, atomglas, vaselinglas. Dette glas blev produceret primært mellem 1850 og 1920, hvor det var mest populært. Under Anden Verdenskrig blev alt uran konfiskeret, og produktionen af uranglas stoppede. Indtil 1959, hvor produktionen startede igen, men ikke nævneværdigt, fordi uran var og forbliver meget dyrt.

Den dag i dag findes der absolutte entusiaster og samlere af atomglas, der besidder omfattende samlinger. Glasset har en lys gulgrøn farve, og hvis det udsættes for UV-lys, har det en smuk, måske lidt uhyggelig glød. Hvor mærkeligt det end lyder, er dette glas ikke på nogen måde radioaktivt, fordi uranoxid er stabilt nok til ikke at forårsage stråling. Dette glas er absolut fascinerende og bestemt værd at se.

til venstre uranglas under normalt lys / til højre under UV-lys

Glas med kokasse

Vores forfædre vidste, hvordan man brugte absolut alt. Ravfarven på glasset, som vi stadig holder så meget af, blev skabt af vores forfædre ved hjælp af et organisk stof tilsat i den smeltede masse. Generaldirektøren for Českomoravské sklárny, František N. Paraubek, angiver i sin bog Sklářské besedy (1944), at blandt de beprøvede metoder indgår "...halm, hø, savsmuld, sod, kul, koks, grafit og kokasse."* Vi kan ikke forestille os, hvordan det kom ind i hovedet på datidens glasmagere; det kunne være en sjov historie. Under alle omstændigheder er vi meget glade for, at de kastede den kokasse i den smeltede masse, for rav er vidunderligt, og vi drikker gerne af det, når som helst.

*Citat fra artiklen "Glas med kokasse, Museum Valašsko"

Husk, at glas er uopløseligt i vand, ligesom alle dets komponenter, så tøv ikke, "Skål".